Hjem

Myra din drømmebolig

Huset kan lejes i 2020 for ca. 3.500 kr.pr. uge. 


Kontakt udlejer: swr@fdm.dk 

Telefon: 20207773 (Søren)






 

Feriebolig på 135 m2 i superlækker kvalitet med tilhørende pool.

 

Udlejes til den kræsne familie, der ønsker den perfekte ramme om en drømmeferie ved Middelhavets sol og strand tæt ved masser af spændende oplevelser for hele familien.

 

Huset er få år gammelt og har en perfekt beliggenhed kun 900 meter fra Moonlight beach og kun 300 meter fra centrum i den charmerende Kemer by, kun 40 km fra Antalya med direkte flyforbindelser fra København og Billund.

Der plads til 6-8 personer. Rummene er lyse og veludstyrede med alt, hvad man behøver, feks. er der aircondition i alle rum.

Se Billedgalleri - Klik her

 

Huset indgår i en herlig bebyggelse med i alt fire dobbelthuse med

en fælles pool i midten (Vores hus er det med parasollen) Haven er beplantet med spændende tropiske planter og træer

Myra er navnet på bebyggelsen, som ligger for foden af bjerget umiddelbart ud til den fredede skov

 

Se billeder nederst på siden

 

Indretning

Huset er opdelt i to etager, hvor underetegaen består af et stort rum med stue og køkken ud i et med udgang til terrasse. Desuden et lille toilet samt trappe til 1. sal, hvor der er tre soveværelser, hvoraf det største har udgang til en balkon med udsigt over pool-området og de store bjerge bag huset. På første sal er der endvidere et lækkert badeværelse med bruseniche, toilet og vaskemaskine.

 

Køkkenet er fuldt udstyret med opvaskemaskine, køle- og fryseskab, komfur, ovn og emhætte samt service til 12 personer

 

Stuen består af sofahjørne (Den ene sofa kan slås ud til seng) samt spisebord med plads til op til 8 personer. Der er udgang til terrasse og pool

 

De tre soveværelser på 1. sal er alle udstyret med senge, dyner, puder og sengetøj. Der er to rum med dobbeltsenge, og et rum med to enkeltsenge. Der er rigelig med skabsplads i alle rum

 

Badeværelset på 1. sal med bla. bruseniche og vaskemaskine

 

Stueplan med stue og køkken ud i et samt toilet og udgang til haven og poolen (Det er huset til venstre, der udlejes)

 

På 1. sal er der tre værelser samt et stort baderum. Det største værelse har udgang til balkon med udsigt over poolområdet. Der er to sovepladser i hvert rum - to af rummene har en dobbeltseng - det lille overfor badeværelset har to enkeltsenge

Kemer og omegn

Området er omgivet af en underskøn og kontrastfuld natur. På den ene side befinder sig de fyrreskovklædte Taurus-bjerge, og på den anden side ligger de rolige sandstrande og soler sig ud til det azurblå middelhav. Midt imellem ligger frodige citruslunde. Havet, bjergene og citruslundene præger området med en særlig stemning som hvert år tiltrækker livsnydere fra hele verden.

Det milde middelhavsklima gør området omkring Kemer til et tiltrækkende feriested for mange. Her har du mulighed for at holde ferie året rundt. Om sommeren er her varmt og solrigt, mens der om vinteren er mildt og ofte mange solstråler.

 

Kemer ligger smukt mellem Taurus-bjergene og Middelhavet

 

Kemers mondæne Marina tiltrækker sejlere fra hele verden

 

Marinaen ligger smukt for foden af Taurusbjergene

 

Den indbydende gågade i Kemer byder på et hav af spændende butikker, barer og restauranter

 

Kemer ligger på Middelhavskysten ca. 40 km syd for Antalya

Områdets historie

 

Romersk amfiteater i Phaselis, få km syd for Kemer

På det sted hvor Kemer ligger i dag, lå der før et lille fiskeleje, som i dag er forvandlet til en moderne ferieby. Den maritime atmosfære er udpræget, og Kemer er et af de mest populære rejsemål langs sydkysten. Syd for Kemer breder en af Tyrkiets smukkeste og mest urørte kyststrækninger, den lykiske kyst, sig ud med mange historiske mindesmærker i de små byer.

 

Bjerget Olympos er berømt for sin ild, som altid har brændt på bjerget. årsagen til fænomenet er underjordiske gaskilder, og herfra kommer myten om Chimaira, et ildspruttende dyr, som var halv slange og halv løve.

Historie, religion og sprog.

 

Den tyrkiske kyst har med sin strategiske beliggenhed været centrum for forskellige højkulturer gennem årtusinder. Den ældste kendte bosætning er fra 7500 år f. Kr., og hettiter, grækere, persere og romere er bare nogle eksempler på de folkeslag, som under forskellige tidsepoker har hersket i området.

 

Selcukkerne var det første tyrkiske folk, som indvaderede Anatolien i 1000-tallet. De døbte byen Korakesion til Alanya, og gjorde den til et af sine stærkeste fæstninger og et vigtigt handelscentrum.

 

I 1300-tallet ekspanderede det ottomanske rige og omfattede til sidst større dele af Anatolien og Balkan. Da Konstantinopel udstod i 1453 gjorde osmanerne byen til sin hovedstad Istanbul. Sultanerne styrede et enormt stort imperium i hele Middelhavsområdet.

 

I 1600-tallet begyndte imperiet at blive svækket, og det fortsatte i og med 1800-tallets selvstændighedsbevægelser. I 1918 kapitulerede sultanen og Mustafa Kemal, kendt som landsfaderen Atatürk, og tog magten i landet.

Atatürk udråbte den tyrkiske republik i 1923 og begyndte at modernisere landet indenfor mange forskellige områder. Han stræbte efter at gøre Tyrkiet til en moderne, demokratisk og vestorienteret stat. Hovedstaden blev flyttet fra Istanbul til Ankara. I 1980'erne gennemgik landet en hurtig industrialisering, men stadig i dag vakler landet mellem øst og vest.

Oplevelser

Med mere end 300 solskinsdage om året, er der rig mulighed for at nyde livet - ikke mindst på grund af de mange forskellige aktiviteter området tilbyder. Klimaet og den afvekslende natur giver dig for eksempel både mulighed for at stå på vandski og alpin ski samme dag.

Kort fortalt er der attraktioner for alle i området omkring Kemer, og vi kan garantere dig, at du aldrig kommer til at kede dig, uanset om du er barn, voksen eller ældre. Og uanset om du er til strand, natur, sport eller kultur.

 

Moonlight beach

 

Mest for børn

Kemer byder på mange spændende aktiviteter for børn - blandt andet delfin-show og badeland med vandrutchebaner.

 

I Moonlight parken ligger blandt andet et stort delfin-show

 

Der er vandland i både Kemer og nabobyen Camyuva (foto), og et kæmpe badeland i Antalya

Vandaktiviteter

 

Den Tyrkiske Riviera er et fremragende feriested for vandeleskere, og strandene i området har modtaget det blå flag af EU for renhed og sikkerhed. Alle strandene ved Kemer tilbyder et hav af aktiviteter som feks. vandski, windsurfing, kanosejlads, vandcykler, paragliding, sejlads, bananbåde samt snorkling og dykning. Så der er rig mulighed for at boltre sig i det varme middelhav, hvis humøret er til fysisk udfoldelse.

Vi har kontakt til en udlejer, hos hvem man kan leje båd med styrmand og kok, så man kan få en fantastisk dag på havet med god forplejning undervejs. Bare sig til, så kan vi hjælpe med dette.

I Kemer ligger et af områdets mest populære dykkerskoler, hvor der er mulighed for at tage kurser af enhver art lige fra dagskurser til dykkercertifikater.

 

Dykning er en populær oplevelse for de friske...

 

 

Natur

Taurus-bjergkæden indbyder til alle former for naturaktiviteter, og flere forskellige udbydere arrangerer dagligt ture til området. Her har du bla. mulighed for at dyrke mountain-biking, klatring, rafting, jagt, fiskeri, jeep-safari, trekking, paragliding og ridning mens du nyder den storslåede natur.

 

En tur op i bjergene byder på flotte naturoplevelser

Kultur

I kystområdet ligger mange kultur-seværdigheder, bla. det tidligere handelscentrum Phaselis med sine 2.500 år gamle ruiner, Perge med sine romerske bade, Olypos - gudernes by med sit amfiteater som havde plads til 20.000 tilskuere. I området finder du også julemandens by - Demre, der tidligere var kendt som Myra. Her var Nikolaus (julemanden) biskop i tidernes morgen.

 

Amfiteater - et spor fra fortiden

 

Sport

I Kemer er der mange muligheder for sportsaktiviteter:

Tennis

Adventure sport i bjergene

Fodbold

Vandsport

Skisport (se næste side)

Der er golf en times kørsel fra Kemer, men en ny bane tæt på byen er under planlægning.

 

Med en cykeltur i bjergene kombinerer man sport- og naturoplevelser

Kabinelift til Olympos-bjerget

 

Juli 2007 åbnede Europas længste kabinelift som på bare 9 minutter kører op til bjerget Tahtali i 2.350 meters højde. Her er der sne i perioden december til april. Planen er, at der skal være mulighed for skiløb, men det er desværre ikke klar endnu. Foden af liften ligger i Tekirova, ca. 10 km syd for Kemer.

Læs mere på www.tahtali.com


Copyright © All Rights Reserved